Holistisk Akademi

Om Os
opstart af
Holistisk Akademi

En gruppe der i fællesskab tog initiativ til at starte en ny forening, hvor det hele menneske skulle være i centrum for foreningens aktiviteter.

Arbejdsgruppen diskuterede sig frem til et fælles grundlag og den 1.maj 2018 blev foreningen Holistisk Akademi stiftet med en vision om: at genforene det enkelte menneske med naturen og hele kosmos.

Foreningen blev introduceret på et par aftenmøder i juni og august 2018, hvor der var stor interesse for initiativet, og de første personer meldte sig ind som medlem, ligesom nogle meldte sig til at være frivillig i foreningen og hjælpe til ved arrangementer.

Rammerne

Holistisk Akademi har base på kursuscenteret Audonicon i Skanderborg.  Her er der lokaler til at afholde små så vel som store arrangementer, ligesom der er køkkenfaciliteter.

Aktiviteter:

Holistisk Akademi afholder foredragsaftener med forskellige oplægsholdere indenfor emner, der understøtter foreningens vision. Ofte startes der op med fællesspisning, hvor Helle Kofoed sørger for spændende og varieret kost.

Foreningen arrangerer også større heldagsarrangementer, hvor flere oplægsholdere flettes ind over et gennemgående tema.

Derudover indgår foreningen i samarbejde med andre personer, der ønsker at afholde foredrag eller kurser. Her indgår foreningen med lokaler og markedsføring af arrangementet.

Kommunikationen af foreningens aktiviteter foregår på hjemmesiden www.holistiskakademi.com og på foreningens Facebook side. Desuden udsendes løbende nyhedsbreve til medlemmer og andre interesserede for at orientere om kommende arrangementer.