

Store maledag i Holistisk Akademi´s lokaler på Audonicon
Vi maler i fællesskab og får inspiration fra Linoliefabrikken v. Frank Rytter
Lørdag d. 16. februar kl. 9.00 til 16.00 vil vi i fællesskab male auditoriet og evt. opholdsstuen, hvor Holistisk Akademi afholder sine arrangementer.
Vi maler selvfølgelig med giftfri naturmaling og Frank Rytter, som er stifter af Linoliefabrikken i Århus, kommer og inspirerer os og fortæller hvorfor det er vigtigt at male med giftfrie produkter.
Han fortæller om produkterne og giver gode råd, som du kan bruge hjemme i din egen bolig både ude og inde.
Vi ved, at når der arbejdes i fællesskab, kan der opstå små givende hyggelige menneskemøder og nye venskaber, så vi håber, at du har lyst til at give en hånd med en hel dag, en halv dag eller blot nogle timer.
Vi serverer selvfølgelig formiddags glutenfri boller m.m. og suppe til frokost samt eftermiddagsforplejning.
Vi håber, at du har lyst til at være med, da vi gerne vil være 10-12 stykker. Vi sørger for nødvendigt malegrej.
Tilmelding skal ske på info@holistiskakademi.com eller telefon 53377780 (Karsten)
Læg en kommentar