Holistisk Akademi

Sted

Holistisk Akademi
Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg
Category
QR Code

Dato

mar 28 2020

Tidspunkt

08:00 - 18:00

Holistisk Forum forår 2020

Vi har inviteret 3 meget erfaringsrige oplægsholdere, som hver på deres felt har haft nogle visioner, som de har omsat til praktisk handling. De har foretaget et valg i forhold til at skabe en bæredygtig verden.

Peter Albrecht
Peter Albrecht bor i Skåne med sin familie og er uddannet gartner, certificeret i permakultur, lærer og har magistereksamen i humanøkologi.
Peter Albrecht’s oplæg vil handle om vegansk økologisk permakulturdyrkning og permakultur-design: Peter vil fortælle om forskellen mellem konventionel økologisk dyrkning og familiens veganske dyrkningssystem og filosofi, hvor de ikke anvender animalsk gødning.
Peter vil derfor også komme ind på nødvendigheden af at stille om til mere vegansk dyrkning, eftersom mælk, æg og kød forbruget skader klimaet og som vi nu ser effekterne af.
Som han selv siger ”Man må stille op lige så meget for dyr og natur som for andre mennesker”

Karoline Nolsø Aaen
Karoline er uddannet biolog med speciale i økologi. Hun har i mange år arbejdet med permakultur og har sammen med sin mand, Tycho Holcomb, firmaet Permakulturhaven.
Parret bor i deres selvbyggede halmhus på Friland på Djursland, hvor de praktiserer permakultur på både lille og større skala. Huset er fuldt integreret i en mangfoldig have, der bugner af mad og summer af liv.

Steen Møller
Steen er uddannet landmand og har arbejdet som sådan i adskillige år, samt været underviser på Den Økologiske Landbrugsskole i Store Vildmose.
Mest af alt er han dog en idérig projektmager og var således en af initiativtagerne til økosamfundet Friland, der begyndte i 2002.
Siden har han taget initiativ til projektet Grobund, hvor målet er at opbygge et bæredygtigt iværksætter- og levefællesskab. Idéen er at beboerne skal leve gældfrit og affaldsfrit og primært ernære sig ved egen virksomhed, samt bygge billige huse, der ikke er koblet på vand, el og kloak.
Steen ønsker at vise, at der er en anden måde at organisere samfundet på end den nuværende.

Der kommer meget mere om Holistisk Forum senere. Følg med på vores facebookside/Holistisk Akademi, hjemmesiden Holistisk Akademi og i vores nyhedsbreve.

X

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *